Tennisalbue/Golfalbue 2017-03-29T09:04:14+00:00

Behandling Tennisalbue & Golfalbue

Hvad er tennisalbue og golfalbue – hvorfor får vi det

Smerter på ydersiden af underarmen? Så lider du måske af lateral epikondylit – også kaldet Tennisalbue.
Hvorfor får vi tennisalbuer – og hvad er det?
Tennisalbuen er en skade, der kommer, når vi overstrækker musklen gentagne gange uden at være stærk nok i musklen. Fx når vi spiller tennis, så gentager vi slaget mange gange. Hver gang der slås til bolden strækkes musklen. Er vi ikke stærke nok i musklerne omkring albueleddet, sker der en forstrækning, og du får en tennisalbue.

De muskler, der er tale om, er musklerne, der strækker fingrene og håndleddet, og som hæfter på et lille knoglefremspring på albuens yderside. Smerten i albuen skyldes formentligt små overrivninger af bindevævet, der holder musklerne til knoglen. Vævet bliver så irriteret, og der opstår inflammation (en betændelsestilstand).

Symptomer:

Symptomerne er forskellige fra person til person. De hyppigste er, at du først oplever en let irretation, som udvikler sig til kraftige spændinger i underarmen. Bliver det helt slemt, kan det udvikle sig til konstant smerte.

Tydelige symptomer

  • dit greb er blevet svagere.
  • du mærker smerter ved håndtryk
  • du kan ikke bære ting som fx indkøbsposer uden smerte eller ubehag
  • du mærker en brændende fornemmelse eller smerte på ydersiden af albuen

Hvordan kan det behandles – Hvad kan jeg selv gøre?

Afkøling: Ved det tidlige stadie af tennisalbue kan det hjælpe at få is på – husk ikke direkte på huden. Hold isen på 20 min. ad gangen med en pause på 1 time imellem afkølingerne.

Ro: Ja… det er træls, men nødvendigt. Hold armen i ro og undgå at lave noget, der fremkalder smerte.

Udspænding: Find nogle gode udspændingsøvelser. Hold strækket i 15 sekunder, hold en kort pause og gentag. Stræk ud flere gange om dagen.

Støtte: Hvis du finder det behageligt, kan du gøre brug af et epicondylitspænde om dagen og en stabiliserende håndledsskinne om natten.  

Hvad kan jeg tilbyde?

Massage kan hjælpe dig, hvis du har fået en tennisalbue. Dine underarmsmuskler vil i en dybdegående tværmassage blive strukket godt igennem. En triggerpunktsmassage kan også give god effekt, da der trykkes på bestemte punkter i det bløde væv.

Akupunktur kan fungere som et godt supplement til massagen, men det er forskelligt, hvor meget det virker for person til person.

Golfalbue

Med golfalbuen er det næsten det samme som med tennisalbuen. Forskellen ligger i, at med golfalbuen er det indersiden af underarmen, der er smerter i. Her er det tale om betændelse i senen, der hæfter på det indvendige knoglefremspring.

Boost healingprocessen…

Book en tid i dag!

Sportsmassage fra Sportsterapeuten giver dig

  • Ro i kroppen
  • Professionel behandling
  • Genopretter muskel balancen
  • Øger blodgennemstrømningen
  • Forbyggende mod skader
  • Høj service
Prøv dem gratis hele januar 2018

RECOVERY BOOTS -
GRATIS 20 min intro

De professionelles “hemmelige” våben!

Recoveryboots er det bedste system til restitution efter træning vha. kompression som øger blodcirkulationen.
BOOK EN TID NU!
close-link